Arkivets materiale fortæller historie. OBS - OBS På nedenstående link, har vi indsat eksempler på tilgængelige oplysninger. Alle tilgængelige oplysninger er indtastet i arkivets arkiveringssystem og disse er naturligvis tilgængelige i arkivets normale åbningstid. Der er ikke tale om en søgemaskine, men alene en eksempelsamling. Link Enkeltpersoner Link Slægter Link Bygninger Link Virksomheder Link Foreninger Link Institutioner Link Dagligliv Link Arbejdsliv Link Fester og højtider Link Sundhed og Sygdom Arkivets samlinger er opbygget gennem mange år. Vi forsøger målrettet at indsamle materiale, der kan belyse Kalundborgs historie i alle dets mange facetter. Vi indsamler materiale fra private, fra foreninger, virksomheder og institutioner. Der er ingen afleveringspligt, men jo mere alsidig vore samlinger er, jo bedre kan vi dokumentere byens historie.
Vore samlinger er tilgængelige på arkivet. Visse typer materiale, der indeholder personfølsomme oplysninger er klausuleret, men langt det meste er umiddelbart tilgængeligt. Da vi har meget lidt plads på selve arkivet, er det meste anbragt på fjernlager, hvorfor specielle ønsker først skal findes frem til gennemsyn. Det vil derfor være nødvendigt at henvende sig til arkivet forud for et besøg, hvis helt specielle ønsker skal efterkommes. Foruden alle de gamle, men indbundne aviser som arkivet har på biblioteket, så har vi også Kalundborg Folkeblad fra 1985-2002. Disse er dog henlagt på fjernarkiv på grund af pladsmangel. Såfremt du er interesseret i at kigge i disse, så bedes du give os besked mindst 8 dage i forvejen .
|